fbpx

Vegansk porretærte

vegansk porretærte nem opskrift med porre

│Opskrift sponsoreret af PlanteÆg

Porretærte er en nem og hurtig hverdags klassiker hos de fleste familier. Og det er med god grund! For tærter er så lækre at lave, og de kan laves i et utal af variationer.

Denne opskrift på vegansk porretærte er ikke lavet på æg. Og så tænker du nok, hvad dælen er den så lavet af?
Den er lavet af PlanteÆg, som er en æggeerstatning lavet på kikærter, kartofler og tapioka (mel som laves fra tapiokaplanten). Dette røres op med vand og resultatet er en slags pandekagedej, som man kan bruge til æggekage, omelet, i pandekager eller tærter. Overraskende nemt!

Nu har jeg testet det de sidste par dage… Og jeg blev virkelig overrasket over hvor nemt, det er at bruge. Men også at det ligefrem har samme duft, som hvis der var æg i opskriften. Opskriften her på vegansk porretærte er ligeså nem at lave, som hvis man skulle lave en traditionel porretærte – men denne skal faktisk kun have omkring 10-12 minutter i ovnen, hvor tærter med æggemasse, som oftest skal have op til 30-35 minutter.

» Tærtedej: Opskrift på nem tærtedej med kun 4 ingredienser

Vegansk porretærte.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 25 min.

Nem og lækker opskrift på vegansk porretærte lavet med PlanteÆg og derfor en tærte uden æg. Lavet med danske porre på 30 min.

Ingredienser:

  • Tærtedej:
  • 120g. Plantesmør
  • 220g. Mel
  • 1/3 dl. Vand
  • Salt
  • Fyld:
  • 200g. PlanteÆg
  • 200 ml. vand
  • 1 porre
  • 1 fed hvidløg
  • Friskkværnet peber
  • Frisk persille

Sådan gør du:

1

Tærtedej: Smørret smuldres i en skål sammen med mel og salt med fingrene. Tilsæt vand lidt efter lidt. Form dejen til en rund kugle indtil dejen er blød og sammenhængede. Sæt i køleskabet i 12-15 min.

2

Drys lidt mel ud på køkkenbordet. Når dejen er kølet ned, rulles den ud på bordet, så størrelsen passer til tærteformen.

3

Smør tærteformen med lidt fedtstof og læg dejen deri. Prik huller med en gaffel og bag bunden i 15 min på 180c varmluft – uden fyld. Så tages tærten ud igen, og fyldes med fyld.

4

Fyld: I en skål blandes PlanteÆg med vand. Skyl og snit porre i små ringe. Hæld dem i dejen sammen med presset hvidløg og friskkværnet peber. Hæld ovenpå tærtedejen, pynt med et par porrestykker ovenpå tærten og bag i 10-12 min.

5

Lad tærten køle af og drys med frisk persille.

Vegansk porretærte lavet med PlanteÆg:

Jeg har faktisk længe eksperimenteret med veganske tærter. Selve tærtedejen er nem nok, for denne laves blot med mel, smør, salt og vand. Men hvordan gør man lige, når man ikke kan bruge æg til fyldet? Jeg har prøvet mange variationer med både en veganske ostemasse og at lave en form for pandekagedej med den smukke gule farve fra lidt gurkemeje. Men jeg blev aldrig rigtig helt tilfreds. For det fik aldrig den konsistens eller smag, som jeg ønskede. Så det er faktisk derfor, at jeg aldrig har delt en opskrift herinde på vegansk tærte.

Men… Så havde jeg mit første møde med PlanteÆg, og så blev det hele meget nemmere. PlanteÆg er en erstatning til æg, som købes i en pose med pulver der blandes op med vand. Og vupti, så kan man lave alle de velkendte æggeopskrifter – bare uden æg. Det er super, og kræver kun 3 simple steps:

  1. Hæld pulveret i en skål (som røres op med vand ca. 1:1).
  2. Rør dejen sammen som en pandekagedej.
  3. Brug dejen til alt lige fra fyldet i tærter, som omelet, til pandekager eller til æggekage

Tip: Der er salt tilsat i PlanteÆg, så smag gerne retten til, inden du selv tilsætter mere salt.

PlanteÆg fra truegreens vegansk æggeerstatning

Jeg lavede denne tærte fyldt med friske danske porre, men næste gang vil jeg afprøve PlanteÆg, som en lækker omelet med fyld ovenpå. Jeg har tidligere lavet en omelet lavet med kikærtemel – som blev til de her kikærtepandekager. Og det fungerede altså også super fint. Fordelen ved PlanteÆg er bare, at der er tilsat Amarant (små frø lavet til mel), hvilket gør, at det binder dejen meget bedre sammen.

planteæg opskrift med vegansk æg

Foreslag til tærtefyld:

Hvis du ønsker lidt variation til den klassiske porretærte, så kan du sagtens tilføje andet fyld til opskriften også. Du kan også bruge PlanteÆg til andre tærter, alt efter sæson eller hvad du har i køleskabet.

  • Tilsæt små stykker af soltørrede tomater. Det giver en lækker konsistens lidt ligesom bacon, når de bliver bagt i tærten og har en skøn farve.
  • Jeg puttede lidt spinat i tærte også, men du kan også tilsætte finthakket grønkål eller lidt spidskål.
  • Broccoli er også super at putte i tærten, og især hvis du gerne vil holde de grønne farve og samtidig fylde tærten med en masse protein og mæthed.
  • Revet gulerødder kan nemt “gemmes” i tærten også.
  • Champignon i skiver vil være super lækkert og dekorativt at servere på toppen af tærten. Svampe giver i øvrigt ekstra smag og umami, så tilsæt dem endelig, hvis sæsonen er til det.
  • Tærten kan sagtens fryses ned og serveres kold til frokost, picnic eller som en lækker madpakke.
porretærte nem tærte opskrift uden æg

Jeg håber, at du kan bruge opskriften på porretærte – og at du får lyst til at afprøve PlanteÆg. De har sponsoreret produktet, men har ikke haft indflydelse på indeholdet her i opskriften. De har i øvrigt mange gode opskrifter og inspiration på deres egen side se deres opskrifter her.

Giv opskriften på porretærte stjerner her ↓

3.6/5 (17 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top