Cremet og nem opskrift på lækker italiensk vegansk carbonara uden kød, men lavet med lækre veganske pølser. Perfekt på travle dage hvor det både skal være hurtigt at lave, og samtidig godt må smage fantastisk. Denne opskrift er vegansk – og altså lavet uden både æg og fløde. Men endnu bedre så er den lavet af en lækker opbagt carbonara sovs med et strejf citron og muskatnød.
Hvis du vil have en kødfri carbonara, så kan du altid lave den med små snittede grøntsager eller svampe. Dette gør sig desuden gældende for de fleste pastaretter, som oprindeligt er lavet med kød i opskriften.
Jeg havde en rest af de her lækre hjemmelavede veganske pølser, som jeg skar i små tern om kom med op i retten. Blev inspireret til at lave dem ude fra de her, og det var virkelig en god kombination sammen med den cremede sovs og bløde spaghetti. Men hvis du ikke lige har vegansk pølser på lagerhylden, så kan lidt svampe og løg sagtens gøre arbejdet.
Vegansk carbonara med pølser.
Cremet og nem opskrift på Vegansk Carbonara. Perfekt på travle dage hvor det både skal være hurtigt, og samtidig skal være smage fantastisk.
Ingredienser:
- 200g. Spaghetti
- En håndfuld svampe skåret i tern, eller 1-2 veganske pølser - find opskrift her.
- 1 fed hvidløg
- 1 x løg i tern
- 2 spsk. mel
- 2 spsk. plantesmør
- 2-3 dl. havremælk (eller anden plantemælk/fløde kan også bruges)
- 1-2 tsk. muskatnød
- Saft og skal fra 1/2 citron
- Friskkværnet salt og peber
Sådan gør du:
Skær svampe og løg ud i tern og steg sammen med hvidløg og lidt olie på en pande under middelhøj varme. (Hvis du bruger veganske pølser, så skær dem ud i små tern og steg på samme måde sammen med løg + hvidløg). Lad det stå på eftervarmen.
Kog spaghetti som anvist på pakken i ca 10 minutter.
Steg smørret i en mindre gryde på middel varme. Tilsæt melet og rør hele tiden rundt med et piskeris, så der dannes en melbolle. Hæld havremælk på med det samme. Rør hele tiden rundt indtil du får en cremet og tyk konsistens. (Hæld evt. mere havremælk på, hvis det bliver for tykt.) Tilsæt salt, peber, skal + saft fra citron og godt med revet muskatnød. Lad det tykne under lav varme og smag til.
Hæld vandet fra spaghettien og kom den op i flødesaucen sammen med svampe/pølser. Vend det hele forsigtigt rundt. Anret på tallerkner, drys med lidt ekstra muskatnød, salt, peber og et strejf af citron.
Du kan sagtens lave opskriften uden de veganske pølser. Men ellers vil jeg anbefale at tilsætte lidt finthakket svampe eller soltørrede tomater, for at give ekstra fylde. Se fx min opskrift på klassisk spaghetti carbonara her. Der brugte jeg soltørrede tomater, og lavet en simpel sauce uden muskatnød. Men du kan tilsætte næste hvilke som helst krydderier, som du synes passer til pastaen.
~ Lækker og cremet Vegansk Carbonara med et strejf af muskatnød, flødesmag og citron.
Giv opskriften på vegansk carbonara med pølser stjerner her ↓