fbpx

Sundt slik med jordbær

Opskrift på søde og sjove bånd af jordbær. Hjemmelavet sundt slik til både børn og voksne, som minder lidt om hjemmelavet vingummi med jordbærsmag.

Hjemmelavet sundt slik uden sukker.

sundt slik med jordbær hjemmelavet opskrift

Jeg elsker de klassiske frugt bånd, som er fyldt med sukker og salt, og som kan købes i næsten alle slikbutikker. Mums. Desværre, så må vi sande, at de bare er utrolig usunde og fyldt med stivelse og sukker (og ingen ægte frugt). Så derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve at lave “frugt læder” selv.

Sundere, billigere, uden e-numre – og kun lavet med naturlige ingredienser og ægte frugt!

Så hvis du også gerne vil lave sund fredagsslik og måske også sund slik til børn – så er de her søde jordbær bånd et rigtigt godt bud. De er super nemme at lave (nemmere end man lige skulle tro), og så har jeg kortet ingredienserne ned, så du faktisk kun skal bruge 3 ingredienser.

Hjemmelavet slik med 3 ingredienser:

  1. Jordbær – Til opskriften skal du bruge en hel bakke friske jordbær i sæson (ca. 350g.). Så er de mest modne og smager bedst. NB: Jeg har ikke afprøvet opskriften med frosne jordbær.
  2. Citronsaft – Lidt citronsaft er med til at give det sunde slik den helt rigtige balance mellem sødt og surt.
  3. Sirup – Jeg tilføjer 1 spsk. for at regulere sødmen. Du kan bruge agave sirup, ahorn sirup, lys sirup, mørk sirup, honning – eller helt undlade det.

Sukkerfri – Der er ingen tilsat sukker i opskriften. Dog indeholder slikket naturligt frugtsukker fra jordbær og ahorn sirup. Og så dryssede jeg lidt sukker på toppen til sidst, men det kan sagtens udelades!
Vegansk – Opskriften er vegansk.
Glutenfri – Meget klassisk slik indeholder gluten, men opskriften her er helt glutenfri.

Hjemmelavet jordbær slik.

Antal: 10 slik ruller
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 2-3 timer

Opskrift på vegansk slik. Hjemmelavet sundt slik uden sukker til børn og voksne. Vegansk vingummi med jordbær smag.

Ingredienser:

  • 350g. friske jordbær
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. sirup

Sådan gør du:

1

Forvam ovnen til 100ºC almindelig varme.

2

Skyl og skær jordbær i små stykker. Kom det op i en blender sammen med citronsaft og sirup. Blend det til en cremet og ensartet puré.

3

Hæld jordbær puréen i en gryde og kog under middel varme i 10 minutter til massen begynder at tykne.

4

Beklæd en form med bagepapir. En silikone form er klart at foretrække, men bagepapir fungerer også fint. Hæld massen ud i formen og fordelt det jævnt over det hele. Sæt pladen i ovnen og bag på nederst/mellemste niveau.

5

Hvor længe skal det have i ovnen? Det er svært at sige og kan variere meget forskelligt fra ovn til ovn. Men cirka 2-3 timer. Hold øje med det efter 2 timer. Hvis du kan stikke en finger ned på det og det føles helt tørt (det klistrer ikke på din finger), så er den færdig. Den må endelig ikke få for meget, da den så vil blive tør og knække. Farven skal være frisk og rød.

6

Vend bagepladen halvvejs, så den får lige meget over det hele.

7

Skær slikket ud med en skarp kniv i ønsket størrelse. Kan også vendes i lidt sukkerdrys og citronsyre.

Opskrift på hjemmelavet jordbær slik.

Her er hvad du skal bruge til hjemmelavet vegansk slik. Ægte friske jordbær (gerne i sæson, så smager de bedst), lidt citronsaft og sirup.

Step 1: Start med at skylle og skære jordbær i små stykker. Kom det op i en blender sammen med citronsaft og sirup.

Step 2: Blend det til en cremet og ensartet puré.
På billedet nedenfor kan du se hvordan mit resultat ser ud:

jordbær stykker i blender

Step 3: Hæld jordbær puréen i en gryde og kog under middel varme i 10 minutter til massen begynder at tykne.

Rør med en dejskraber eller grydeske indimellem, så der ikke brænder på.

Step 4: Hæld massen i en form beklædt med bagepapir. En silikone form er klart at foretrække, men bagepapir fungerer også fint. Sæt pladen i ovnen og bag den på nederst/mellemste niveau i minimum 2 timer.

hjemmelavet jordbær slik i form bages i ovnen

Her på billedet er det tydeligt at se, hvordan massen ser ud før og efter bagning. Massen skal være tør og ikke hænge fast, hvis du rører ved den. Men den skal fortsat være rød i farven, ellers har den fået for meget.

vegansk vingummi sundt slik i ovnen

Hvor længe skal slikket bage i ovnen? Det er super svært at sige, da alle ovne kan opføre sig ret forskelligt. Jeg har testet opskriften i 2 forskellige ovne med 2 forskellige resultater. 2 timer det ene sted og 2 timer + 45 minutter det andet sted. Det korte svar er, at frugtlæderet skal være tørt med stadig have den flotte røde jordbær farve.

Vigtigt: Mit bedste råd det er, at holde øje med det efter 1,5 time – 2 timer. Hvis du kan stikke en finger ned på det og det føles helt tørt (der klistrer ikke noget på din finger), så er den færdig. Den må endelig ikke få for meget, da den så vil blive tør og knække.

slik ruller med hjemmelavet sundt slik

Hjemmelavet sundt slik uden sukker

Hvorfor kaldes det frugtlæder?
Når blandingen er spredt ud på bagepladen og tørret i ovnen, så føles det stift og tørt ligesom læder.

sundt slik med jordbær hjemmelavet opskrift

Vegansk vingummi til børn og voksne

Den her opskrift er ideel at lave som sundt slik til små børn eller med børn som et projekt i weekenden. For som tidligere nævnt, så er opskriften faktisk ret ligetil. Så snart man har jordbærblandingen i ovnen, så passer den sig endelig bare sig selv.

Jeg håber, at du vil afprøve den her opskrift på hjemmelavet sundt slik. Det er hvert fald ikke sidste gang, at jeg giver mig i kast med det. Og jeg tænker allerede på alle de mange variationer, som man kan lave.

jordbær slik læderslik opskrift

Opbevaring:
Jeg anbefaler at opbevare stykkerne i en lufttæt beholder, gerne med lidt madpakke papir indimellem. Kan holde op til 4 uger.

Giv opskriften på vegansk vingummi stjerner her ↓

4.5/5 (2 Reviews)

4 thoughts on “Sundt slik med jordbær”

  1. Elin Andersen

    Det ser lækkert og interessant ud, og det skal helt sikkert prøves. Jeg mangler lige størrelses mål på form eller plade, hvor det skal bredes ud.

    1. Hej Elin, tusinde tak – og rigtig godt spørgsmål. Min plade måler cirka 32 x 25 cm. Hvilket svarer til cirka 1/2 normal stor bageplade. Så alle bageplader eller andre ovnfaste fade omkring disse mål, fungerer rigtig fint.
      Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål!
      Bedste hilsner

  2. Så sjovt at lave.. Min søn var vild med det! 😍
    Men ja, det er vigtigt, at det ikke får for meget i ovnen

    1. Ih hvor skønt! Ja man skal holde godt øje med det, da ALLE ovne opfører sig forskelligt. 😉
      Bedste hilsner!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top