fbpx

Peinirli med kartoffel

De her lækre græske peinirli med kartoffel, tomater, pesto og basilikum er en super lækker og anderledes pizza opskrift.

peinirli med kartofler og spinat sommer pizza

Peinirli er en græsk opskrift på små pizzaer formet som både. Du kan variere dem fuldstændig, som du ellers ville lave pizzaer. Dejen er næsten den samme som med pizzadej, den er bare formet ovalt som en ubåd.

Jeg fyldte mine hjemmelavede græske peinirli med vegansk ost i bunden sammen med lidt olie. Herefter med tynde skriver af kartofler og grønt ovenpå. Men du kan også sagtens bruge en klassisk pizza sauce, tomatpuré eller en rød pesto i bunden.

Spis dem lune som pizzaer, som tilbehør eller snacks til en god frokost eller som madpakker. De kan laves året rundt, og du kan nemt erstatte fyldet med andre lækre råvarer i sæson …

»  Prøv også: Nem og hurtigt opskrift på luksus Margherita Toast

Peinirli med kartoffel.

Antal: 2 x Peinirli
Forberedelse: 1,5 time Tilberedning: 20 min.

Lækre græske peinirli med kartoffel, tomater, pesto og basilikum formet som både. Nem og sprød pizza opskrift til vegansk eller vegetar aftensmad.

Ingredienser:

  • Pizzadej:
  • 15g. Gær (ca. 1/4 af pakken)
  • 2 dl. Vand
  • 1 tsk. Salt
  • 1 spsk. Creme Fraiche eller Yoghurt
  • 100g. Durummel
  • 200g. Hvedemel
  • Fyld:
  • 100g. Ost (jeg brugte vegansk ost)
  • 3-4 spsk. Olie
  • 1 fed Hvidløg
  • 150g. Kartofler
  • 2 spsk. Grøn pesto
  • Tomater
  • Basilikum, salt og peber

Sådan gør du:

1

Pizzadej: Oplæs gæren i en stor skål med vand. Tilsæt salt, creme fraiche og melet lidt efter lidt. Bland alle ingredienserne godt i skålen og lad dejen hæve en times tid på køkkenbordet.

2

Tænd ovnen på 230°C varmluft. Rul dejen ud på et mel drysset bord og skær dejen i to dele. På en bageplade beklædt med bagepapir rulles dejen ud med kagerulle til ovale cirkler. Til sidst samles toppen og bunden, så de formes som både.

3

Fyld: Begge peinirli fyldes med ost og olie i bunden. Skær kartoflerne i små tynde skiver og fordel dem ovenpå. Drys grøn pesto på toppen sammen med tomatskiver, salt og peber. Form til sidst siderne på bådene lidt ind, så fyldet ikke falder ud.

4

Bag pizzaerne i en forvarmet ovn på 230°C varmluft i 15-20 minutter til de er gyldne og sprøde. Pynt med frisk basilikum på toppen.

Form Peinirli som både ↓

  1. Lav først pizzadejen og lad den hæve en times tid.
  2. Rul dejen ud på et mel drysset bord og skær i to dele. Rul dem ud med en kagerulle til ovale cirkler. Til sidst samles toppen og bunden, så de formes som både.
  3. Her fyldes de med ost og olie. Derefter små tynde skiver af kartofler.
  4. På toppen dryssede jeg med grøn pesto og tomatskiver. Form gerne siderne på “båden” lidt ind til sidst, så fyldet ikke falder ud.
peinirli formet som både

Det er en god idé at presse dejen lidt ind på siderne af bådene, så man sikrer sig at fyldet ikke falder ud…

færdige sprøde små græske pizzaer
peinirli med kartofler og spinat sommer pizza

↑ Her er de færdige Peinirli – fyldt med sprøde tynde skiver af kartofler, tomater, grøn pesto og basilikum på toppen. Du kan også pynte med frisk timian, rosmarin, persille eller andre favorit krydderurter.

Husk at følge med på Instagram under → @micadeli_ eller på → Pinterest hvor jeg også dagligt deler vegansk mad, opskrifter og inspiration.

Giv opskriften på græske Peinirli stjerner her ↓

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top