fbpx

Muslibar med cornflakes

En af mine absolut BEDSTE opskrift på muslibarer, og en meget efterspurgt opskrift fra mange af jer. Det er muslibar med cornflakes, peanut butter, poppede quinoa og mørk chokolade på toppen.

Opskriften er både vegansk og glutenfri.

opskrift på muslibarer med chokolade

Det er nok 2. gang, jeg laver de her muslibarer med cornflakes i den her uge. Og også ugen før. For de er altså lækre. Resultatet bliver helt uimodståelig sprøde barer med en sej og lækker konsistens i midten.. Og med lidt salt på toppen af chokoladen, så er man altså i himlen.

VIDEO – Se hvordan jeg laver opskriften her

Hvilke cornflakes skal man bruge?
Jeg brugte de helt simple, budgetvenlige cornflakes uden hverken sukker eller andre tilsatte erstatninger, og de er også både glutenfrie og veganske. De er gode i opskriften, da de er meget “neutrale” så du undgår, at det hele ikke bliver alt for sødt. For en 100% glutenfri version, så undgå evt. Kelloggs, da de kan indeholde gluten.

Poppede quinoa:
Puffede / poppede quinoa er super sprøde og lækre små quinoafrø. De er sunde, fiberrige og har et højt indhold af protein. De er lækre i hjemmelavet müsli, til diverse müslibarer eller som drys ovenpå yoghurt og smoothies. Jeg køber dem ofte i søstrene grene (ikke sponsoreret) eller i større supermarkeder. De kan sagtens undværes her i opskriften eller erstattes med nødder eller andet.

Størrelse: Jeg skar mine i firkanter og fik cirka 14 x muslibarer ud fra min brødform som måler 10 x 30 cm. De kan også skæres til aflange muslibarer, trekantede eller i den form du ellers synes!

Servering: Jeg anbefaler, at servere dem kolde! Så kommer smagen bedst frem og man undgår, at de smelter for meget undervejs. Opbevar dem gerne i fryseren eller køleskabet.

Cornflakes barer.

Antal: 12-14 styk
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 30 min.

Min bedste og mest lækre opskrift på muslibar med cornflakes. Opskriften er vegansk og glutenfri. Toppet med mørk chokolade.

Ingredienser:

  • Bunden:
  • 100g. cornflakes
  • 20g. poppede quinoa, ca. 1,5 dl.
  • 1 dl peanut butter
  • 1/2 dl. kokosolie
  • 2 spsk. sirup eller ahorn sirup
  • Chokolade:
  • 150g. mørk chokolade
  • 2 spsk. kokosolie

Sådan gør du:

1

Bunden: (Se også videoen længere oppe). Bland alle ingredienserne til bunden sammen i en skål og vend det hele godt sammen. Det er vigtigt, at alle cornflakes er dækket godt til. Kom herefter blandingen i en form beklædt med bagepapir. Jeg brugte en aflang form som måler 10 x 30 cm.

2

Brug nu et par minutter på at presse blandingen rigtig godt ned i bunden af formen. Her kan du bruge en ske, en dejskraber eller fingrene. Pres godt ned i alle hjørner, så overfladen er så jævn som mulig.

3

Chokolade: Hak chokoladen groft. I en skål blandes chokoladen og kokosolie. Smelt det langsomt i en mikrobølgeovn cirka 3 gange med 30 sek hver gang, imens du rører i skålen imellem. Du kan også smelte det i en skål over et vandbad.

4

Hæld den smeltede chokolade over cornflakes-blandingen i formen. Fordel chokoladen godt rundt over det hele.

5

Drys med lidt salt på toppen og sæt formen i fryseren i minimum 30 min, til at chokoladen har sat sig (gerne endnu længere).

6

Skær ud til cornflakes barer i den ønskede form og størrelse. Jeg skar dem i små firkanter, men du kan skære dem helt som du har lyst til. Nydes kolde.

Opskrift på muslibar med cornflakes.

Min opskrift på de her muslibarer med sprøde cornflakes er lavet med helt neutrale cornflakes. Dvs., dem uden sukker (og alt muligt andet). Sådan synes jeg, at muslibarerne bliver bedst!

Men du kan altså bruge hvilken type af cornflakes, som du ønsker – også dem med fuldkorn.

ingredienser til hjemmelavede cornflakes barer

Herudover bruger jeg ahorn sirup, peanut butter, en lille smule kokosolie og salt.

Tip: Det er valgfrit, om du vil bruge mørk chokolade på toppen. Det kan sagtens undlades eller erstattes med fx sundere chokolade varianter.

peanut butter sauce til muslibarer

Bland alle ingredienserne i en skål og vend det hele godt sammen. Det er vigtigt, at alle cornflakes er dækket godt til. Kom herefter fyldet i en brødform og pres godt ned over det hele. Her er det vigtigt, at alt fyldet presses virkelig fast og grundigt ned i formen, da de ellers er svære at skære ud.

Og til sidst kommer jeg lidt smeltet mørk chokolade ovenpå. Og så er formen klar til at komme i fryseren.

cornflakes og poppede quinoa

Man kan jo virkeligheden godt sammenligne de her muslibarer med amerikanske flapjacks. Selvom at de ikke bages i ovnen, så har de stadig samme form og udseende til at ligne flapjacks. Og dem elsker jeg virkelig. Jeg lavede for en del år siden de her flapjacks, og har været vild med den type af “müslibarer” lige siden.

sprode barer med chokolade og cornflakes

Nemme, veganske og glutenfri muslibarer.

De er super nemme at have liggende som snacks i fryseren. De kan tøes op 5-10 min inden de skal serveres, og så har man en lækker snack eller dessert, hvis der kommer gæster.

Jeg har selv en bøtte med cornflakes-barer + mine veganske chokoladetrøfler liggende i fryseren. Og det er både super praktisk, hurtigt og nemt, lige at hive et par stykker frem på en tallerken, hvis man skal servere en nem chokolade-snack.

sprøde veganske cornflakes barer

Opbevaring: De kan sagtens opbevares i en lufttæt beholder i fryseren. Her holder de længst og kan nemt holde sig 1-2 måneder. Opbevares de i køleskab kan de holde sig i 7 dages tid.

Ellers håber jeg at du kan bruge opskriften! Skriv endelig i en kommentar nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål 🤎

Giv opskriften på cornflakes-barer stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top