fbpx

Æbletærte med chokolade

vegan chocolate apple pieGlutenfri æbletærte med chokolade:

Nyfortolkning af den gammeldags æbletærte. En ret simpel tærteopskrift uden æg og mel. Opskriften er altså glutenfri og lavet med en hjemmelavet sprød granola som bund. Herefter overtrukken er lækker mørk chokolade og fintsnittede æbleroser.

Denne opskrift er inspireret af min tidligere tærteopskrift med chokolade og finthakkede hasselnødder kaldet Choco Deli Dream – min absolut favorit chokoladetærte.

Årstiden byder på opskrifter med æble i alle afskygninger. Æble crumble, pandekager med æble, muffins, syltetøj, grød, bagte æbler eller endda hjemmelavet æblesaft. Mmmh. Men frugten kan også nemt bruges i gryderetter, i salater eller som finthakket topping til en varm efterårsret.

Æbletærte med chokolade

Antal: 6-8 personer
Forberedelse: 50 min. Tilberedning: 30 min.

Den bedste æbletærte – glutenfri opskrift uden æg, lavet med æbler, chokolade og kanel. En nyfortolkning af den klassiske gammeldags æbletærte.

Ingredienser:

  • Tærtebund:
  • 200 g. havregryn (jeg bruger grovvalsede)
  • 4 spsk. kokosolie
  • 3 spsk ahornsirup
  • 2 spsk. mandelmel
  • 1 spsk. kanel
  • 2 tsk. salt
  • Topping:
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 200 g. mørk chokolade
  • 3-4 drys salt
  • Pynt:
  • 5-6 æbler fra sæson (mellem størrelse)

Sådan gør du:

1

Tænd ovnen på 180°c.

2

Lav tærtebunden: Mix havregryn, kokosolie, salt, sirup, kanel og mandelmel, og mix det sammen i en mindre gryde over lav temperatur.

3

Beklæd en tærteform med en tyndt lag plantesmør eller kokosolie. Tilføj havregrynsmassen og pres forsigtig ned i bunden og på siderne i formen. (Dejen kan være lidt klistret, men vær tålmodig. Det kræver lidt tid og kræfter at få dejen ned, så den sidder pænt i formen)

4

Bag tærtebunden i oven i omkring 5-7 minutter.

5

Lav herefter topping: Varm 1 dåse kokosmælk, ahornsirup og chokoladestykker i en gryde. Bliv ved med at røre rundt, skru ned til lave temperaturer, og rør det sammen grundigt til det bliver en lækker, tyk chokoladecreme. Smag til med 3-4 drys salt.

6

Når tærtebunden er færdig, så tag kagen ud og hæld forsigtigt chokoladecremen ovenpå. Brug forsigtigt en ske til at fordele massen med, og pas der ikke kommer for mange luftbobler. Hvis der gør, kan du evt. prikke hul på dem med en nål eller spids kniv. Lad kagen stå.

7

Vask æblerne, og skær dem over i halve og fjern kernehuset. Snit æblerne i meget tynde skiver med en skarp kniv eller en grøntsagsskræller. Form og rul skiverne sammen til små roser og placer på kagen.

8

Sæt tærten forsigtigt tilbage i ovnen og bag kagen i 20-22 minutter. (Det er meningen, at chokoladecremen skal føles lidt ubagt.)

9

Spis tærten varm eller kom den i køleskabet og spis den, når den er kølet helt af. Drys med lidt kanel på toppen inden servering. (Kagen kan sagtens laves dagen forinden, så længe den står på køl.)

Derfor skal du spise flere æbler:

Hvor sunde er æbler? Og passer det virkelig, at man skal spise et æble om dagen? Æbler er stort set godt for det meste. De er fyldt med vitaminer og mineraler, og så forbygger det flere sygdomme end rigtig mange andre frugter og fødevarer. Og så kan de også være med til at spille en vigtig faktor under vægttab. Hvis man spiser et æble om dagen, så giver det også en rigtig god balance i forhold til blodsukker, tarmflora og fremmer en god fordøjelse.

Om sensommeren og under hele efteråret er det sæson for danske æbler. Jeg plukker glædeligt alle de æbler, jeg kan finde hos kollegaer, familie og venner rundt omkring i deres haver. Lokale, økologiske, håndplukkede æbler slår bare det meste. Og et æbletræ er nok også øverst på min ønskeseddel, så snart jeg altså har muligheden for det.. For hvem er ikke vilde med at begrænse alt det importerede frugt og grønt fra andre lande, ved at dyrke det selv? Og så sparer man jo ovenikøbet en del penge ved at kunne plukke frugt og grønt fra egen have.
Glutenfri æbletærte med chokolade
~ Her er de lækreste danske æbler kombineret med den færdige tærte med sprød kant og bund – og cremet chokolade topping. Husk at være tålmodig med dekorationen, så du får de smukkeste æbleroser ud af det. 

0/5 (0 Reviews)

1 thought on “Æbletærte med chokolade”

  1. Pingback: Vegansk æblecrumble – Opskrift på nem crumble med æbler

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top